maj 08

Så er det nye HVAC trykt….Og denne gang er den interessante artikel i omkring hvilke alternative krav man stille til termisk indeklima iht. de krav omkring maks 100 timer over 26 grader og 25 timer over 27 grader, der gælder i dag for lavenergiboliger.

Problemstillingen er at de 100/25 timer er en operativ temperatur og operativ temperatur er kun en del af de parameter der påvirker termisk komfort (jf. Fangers komfort-ligning). Derudover er der jo også beklædning og aktivitetsniveau som har en stor betydning for hvornår man føler termisk komfort.

Argumentationen for at bruge 100/25 timer kravet i kontorbyggeri giver delvis mening i og med at folk har samme aktivitetsniveau og at beklædningen også er ret ens. Men at overføre de samme forudsætninger til boliger giver ikke umiddelbar mening. Dels fordi det medfører store konsekvenser for ens installationer og design, hvis man skal opretholde 26 grader i maks 100 timer om året og faktisk i endnu mere udtalt grad at overholde de 27 timer i maks 25 timer om året.

Antager vi nu at folk laver mindre og har mindre beklædning på end på et kontor og kigger vi på PMV – så kan jf. artiklen komforttemperaturen stige til 28 grader fra 26 grader. Og det har en indvirkning på vores systemer (mindre systemer og dermed mindre energiforbrug til følge).

Læs artiklen og kom gerne med kommentar….det er nogle vigtige betragtninger som giver et bud på et alternativt krav man kunne stille i Bygningsreglementet i stedet for temperaturkravet….

 

Kasper

 

Tagged with:
apr 16


I HVAC 4 (april 2012), er der en artikel skrevet af to studerende fra Aarhus School of Engineering (ASE) med undertegnet på sidelinien.

Kort fortalt så er der to artikler. Artikel # 1 handler om konsekvenserne ved de nye indeklimakrav for boliger i BR10 ved lavenergibyggerier. Hvordan skal vi reelt til at bygge boliger i fremtiden for at kunne overholde kravene?

Artikel # 2 diskuterer om kravene er den rigtige metode at bruge og om man måske kan bruge en alternativ metode og hvad konsekvenserne er når den alternative metode bliver brugt. Artikel #2 bliver udgivet i HVAC 5 (maj 2012).

Det er meningen at hvis man har kommentar/spørgsmål til artiklerne så kan man stille spørgsmål her eller via mail til undertegnet.

Mere når der ligger en PDF fra HVAC Magasinet.

 

Update: Så ligger der en pdf….læs og kommenter!

Kasper

Tagged with:
mar 28

 

Ovenstående overskrift var at se på Ingeniørens hjemmeside i tirsdags omkring en artikel vedrørende afgasning fra produkter i butikker og på lagre. Samme problem er at finde i containere der transporterer produkter.

Det får mig til at tænke på indeklimaets fader Max Von Pettenkofer:

If there is a pile of manure in a space, do not try to remove the odor by ventilation.  Remove the pile of manure.

Så hvad kan vi lærer af det…! Lad være med at proppe produkterne med skadelige ting og sager!

Løsning? Cradle-to-Cradle

DAC har lige startet en udstilling om materialer - udstillingen er lavet i samarbejde med GxN – 3xN’s udviklingsafdeling ledet af Kasper Guldager. Jeg skal til KBH i påsken så mon ikke jeg smutter ind forbi!?

Vi kommer til at se meget mere fokus på afgasning fra produkter. Og i den forbindelse så kan jeg nævne at vi i Danmark i Galten ved Aarhus har verdens største test-faciliteter vedr. test af afgasning fra produkter – Eurofins product testning. Og det er skræmmende hvor få danske produkter der bliver testet. Næsten alle produkterne der ryger igennem test’ene er udenlandske (især tyske, franske og amerikanske).

Jeg skal ud og besøge Eurofins sammen med de studerende fra Indeklimakurset på ASE. Det bliver også ret spændende!

Kasper

 

 

Tagged with:
mar 28

Så er det i morgen vi (Steffen Petersen og jeg) starter undervisningen i Indeklima på Aarhus School of Engineering (ASE) som jo ingeniøruddannelserne under Aarhus Universitet hedder i dag.

Kurset er på civilingeniør-overbygningen. Det er opbygget som et 5 points kursus i samarbejde med Institut for Folkesundhed på AU. Hvor Instituttet står for den sundhedsmæssige tilgang til indeklimaet. Et meget vigtig område som af ingeniører tit bliver undervurderet og vi går hurtigt i løsningsmode. Derfor er det kanon at have nogle læger og arbejdsmiljøfolk til at fortælle om de sundhedsmæssige konsekvenser. Det glæder jeg mig til at høre om.

Der er forresten meget oppe i medierne lige nu med sundhed og indeklima. Der kommer lige en selvstændig blog om det.

 

Kasper

Tagged with:
mar 17

Set i lyset af den misforståelse som Alectias kampange omkring fokus på samspillet mellem arkitekter og ingeninører har medført vil jeg lige bruge muligheden for at fremhæve en “rigtig” integreret design process.

I 2005 hjalp jeg mine gode venner Stefan og Eva med at lave energi og indeklima på en bolig i Køge/Herfølge. Bygningen var en del af Fremtidens Parcelhuse. Det var før BE06 (energiramme-beregningsprogrammet) blev lavet, men vi fik excel-versionen som senere blev kernen i programmet, til at udregne energirammen for bygningen. Lavenergiklasse 2 skulle det være, med fokus på indeklima. Husene skulle også Svanemærkers så der var derudover fokus på miljø og afgasning…

Men det jeg kan huske var de snakke vi alle tre havde omkring energi, indeklima, arkitektur, brugeradfærd. Vi brugte mange timer sammen – og det er det jeg forbinder med en ordentlig integreret design process. Der blev lyttet den ene og den anden vej, beregnet, tegnet og drukket meget kaffe. Nu var omstændighederne nok anderledes fordi Stefan og Eva også er mine venner og derfor er det lettere at bruge tid sammen. Sådan vil det jo nødvendigvis ikke være mellem Ark og Ing på konkurrenceprojekter.

Jeg går og tumler med et par refleksioner over Integreret Design Process (som jeg synes er et meget mere omfattende ord for samspillet ml Ark og Ing – et andet ord der bliver brugt er Integreret Energi Design – men det er jo ikke det det handler om. Selvom jeg godt ved at indeklima og bæredygtighed også er indbefattet af IED så fremgår det jo at Energi er i fokus og det mener jeg jo som indeklimamand er helt forfejlet.) Men det må blive næste blog….for den her var også for at sige at Stefan og Eva er blevet ambassadører for Bo Bedre som arkitekter…det bliver spændende at følge hvad de har at sige…det kan kun blive godt!

Se deres blog her –> Valbæk & Brørup i Bo Bedre

 

 

Tagged with:
mar 05

Så er der nyt i “sagen om Steffens video”…

Ledelsen i ALECTIA har valgt at trække annoncen og filmen tilbage, og skriver blandt andet således

” Formålet med annoncen var at starte en debat med fokus på at styrke samarbejdet mellem ingeniører og arkitekter. Vi ville sætte fokus på, at det er i det tværfaglige samarbejde, vi skaber værdien. At vi i samarbejdet kan opnå meget mere, end vi kan hver for sig. Og det har vi jo mange gode eksempler på.

For at trænge igennem i medierne satte vi tingene på spidsen. Men vi indser nu, at de blev sat for meget på spidsen. Derfor har vi besluttet at trække annonce og film tilbage, for vi er på ingen måde interesseret i at blive uvenner med vores mange gode samarbejdspartnere i arkitektverdenen.

Vi beklager den støj, det har skabt – og ser frem til et fortsat godt og stærkt samarbejde”.

Sådan kan det gå, når man stikker næsen frem. Men debatten om tværfagligt samarbejde er fortsat vigtig. Jeg synes det er lidt ærgerligt fordi budskabet er stadigvæk vigtig – og jo måden det blev sagt på var måske lidt firkantet og karikeret – men come-on – vi ved godt vi ikke er arkitekter og det har aldrig været intentionen at tage noget arbejde fra arkitekterne eller for den sags skyld udvise dis-respekt for faget! Men på den anden side hvis man kommer til at træde nogle over tæerne må man også tage skraldet…

Steffens arbejde er super vigtigt fordi han netop har  udviklet et værktøj der gør at man kan sidde sammen med arkitekterne og vurdere forskellige design-strategier “in real time” i stedet for at ingeniørerne går tilbage på kontoret og regner i BE10, Virtual Environment, Bsim eller hvad de forskellige simuleringsprogrammer kaldes. Det må da være fremtiden??! Lige nu arbejder vi på at få mine produktivitets beregninger med så indeklimaets påvirkning på kontor ansattes produktivitet også kommer med i iDbuild.

Jeg håber ikke debatten stopper…ikke her og på Vibekes blog og Rasmus’s blog

Her er Steffens svar (super duber svar iøvrigt :-) )

Kasper

Tagged with:
mar 04

Så sker der noget :-)

Som nogle måske har set så har ALECTIA lanceret en youtube-kanal, hvor jeg linkede til en video med Lars D. Christoffersen omkring Indeklima og Produktivitet

Jeg linkede til den fordi den havde med indeklima at gøre. Men nu fortjener en anden af videoerne lidt opmærksomhed. Den har nemlig skabt lidt røre i andedammen. Min kollega Steffen Petersen fortæller i “hans” video om det vigtige i at vi ingeniørere kommer ind på samme niveau som arkitekterne for at kunne skabe de mest optimale bygninger. Et af (de mere provokerende/debatskabende) “citater” der bliver brugt i Steffens kampanage er “vi giver arkitekterne et forspring ved at sætte dem i anden række”. Det har fået nogle af arkitekterne til at reagere – se bla. Vibeke Grupe Larsens blog om emnet eller Rasmus Brønnums blog

Døm selv: (update: videoen er blevet tilbagekaldt af ALECTIA – mere info senere…)

Jeg synes det er fedt at der kommer noget debat! For der er dælme ikke sket den store ændring i den måde bygninger bliver lavet på. Jeg tror faktisk at energi-kravene nok skal kunne opnås på den “traditionelle” samarbejdsform mellem ingeniør og arkitekt – ellers er der jo altid hjælp af solcellerne ;-) . Men jo mere indeklimakravene strammes jo sværere bliver det at bare give los. Og det er der vi som ingeniører har behov for at komme lidt tidligere på banen.

Det overrasker mig stadigvæk hvor mange nye bygninger der har indeklimaproblemer. Så et eller andet går galt mellem de første streger og 5 års gennemgang, det er helt sikkert ikke kun på grund af arkitekten det er mindst lige så meget på grund af ingeniøren. Men ofte er den ene afhængig af den anden, så hvis vi nu kunne snakke “mere” og “bedre” sammen så får vi måske et bedre byggeri.

En ting er sikkert ingeniørere kan ikke tegne huse og få den funktion ind i dem som en arkitekt kan. Men brugerne er blevet mere “krævende” og lovkravene strammere, så fejl-marginen er blevet mindre end for 10 år siden og det skal arkitekterne også forstå (og heldigvis er der mange der allerede er med på den!)

Vi kommer til at se meget mere fokus på indeklimaet og ikke bare de udfordringer det giver at dokumentere et indeklimaklasse A i designfasen, men at dokumentere et indeklimaklasse A fem år efter bygnigen er i drift.

Se f.eks på komforthusene - her var energimålet ikke et problem at nå, men indeklimaet haltede!

Derfor er det vigtigt vi (ingeniørerne) kommer tidligere på banen! Vi prøver ikke at tage arbejde fra arkitekten, men med vores analyser (indeklima + energi) gøre deres “bygning” bedre.

 

Her er et par links:

Steffens Phd projekt (udvikling af et værktøj til integreret design process)

Et par artikler i HVAC
Lavenergibyggeri med godt indeklima opnås med konsekvent design
Godt indeklima og lavenergibyggeri skal gå hånd i hånd

Kasper

 

Tagged with:
feb 15

Jeg var i torsdags (den 9. feb 2012) med til en tema-dag i Nyborg arrangeret af Dansk Ventilation omkring indeklimaets værdikæde fra bygherre over rådgiver til entreprenør og leverandør. Som sådan et rigtig godt initiativ fordi der er nogle udfordringer omkring at opnå det gode indeklima i vores bygninger – ikke bare eksisterende bygninger men også nybyggeri. Den eneste måde vi kan overkomme disse “udfordringer” (læs: problemer) er ved at være tværfaglige og snakke sammen.

Der var nogle spændende oplæg – især synes jeg der var nogle interessante ting fra Institut for Fremtidsforskning. F.eks. fremtidens indeklima er noget man “leaser”. Man bestiller et givent indeklima og så får man nogle andre til at sikre og drive så dette indeklima opnås.

Udfordringen her ligger selvfølgelig i hvordan den kontrakt lige skal stykkes sammen.

Så var der et indlæg fra en erhvervsmælger fra Fyn. Hans budskab (han snakkede kun om energi og ikkke indeklima) var at lejer ikke spurgte til energi men kun kr/øre samt beliggenhed.

Her kunne man måske få gavn af en indeklimamærkning (og her er udfordringen at indeklimaet er jo voldsom afhængig af brugerne, mere end bygnings-energiforbruget)

Så var der et indlæg af min egen artfælle den rådgivende ingeniør. Her blev det skisme lidt tørt fordi det handlede mere om beskrivelser (bips) end indeklima-sjov. Og er der noget der er tørt og kedeligt så er det Bips! Jeg kunne have lavet et mere spændende indlæg der!

Nå, men når alt kommer til alt så er det en god start og den bliver for håbentlig fuldt op.

Et par generelle kommentar. Det er vigtigt at have helhedsbrillerne på. Jeg ved godt at Dansk Ventilation først og fremmest vil se på hvad de kan gøre for at “fremme” fokus på det gode indeklima (for så sælger de flere og størrere ventilationsanlæg), men indeklimaet i den moderne bygning er et samspil af mange faktorer. Så jeg tror man skulle starte med at se på de nære grænseflader (f.eks. CTS/automatik entreprisen) og så den til at spille sammen med ventilationsanlæggene. Så er man nået et godt stykke af vejen for at få et bedre indeklima. Men det sælger man jo ikke flere anlæg af den grund.

Jeg tror ikke på at folk vil vælge det gode indeklima. Men de vil helt sikkert fravælge det dårlige indeklima!

Med det mener jeg at man har betalt engang for at få et specifikt indeklima, så gider man da ikke betale mere for at sikre sig at man nu får det man har betalt for. Når jeg køber et fjernsyn så regner jeg jo også med at der er en fjernbetjening med. Og at fjensynet har en menu på dansk og ikke kinesisk. Men selvfølgelig hvis jeg har købt et fjernsyn tilpas mange gange og der ikke er fuldt en fjernbetjening med, så vil jeg jo nok sikre mig at den kommer med næste gang jeg køber et tv. Og det er jo der vi er på vej hen med Commissioning-begrebet.

Det bedste indeklima er det man ikke ligger mærke til!

Så var produktivitets-emnet også oppe at vende på tema-dagen. Og der kan jeg jo godt se at det er lidt en guld-kalv for Dansk Ventilation (og alle os andre der har noget med indeklima at gøre). For kan man bevise og sandsynliggøre at indeklimaet bare påvirker produktiviteten med 1% i negativ retning, så ER der voldsomme store gevindster at hente ved at forbedre indeklimaet og dermed produktiviteten. Og det kan jeg tilfældigvis :-) Hvorfor er det så ikke slået mere igennem? Fordi vi mangler stadigvæk at kunne adskille indeklimaets påvirkning på produktiviteten i forhold til alt andet der påvirker ens produktivitet (om man har sovet dårligt om natten, om man er motiveret for at arbejde, løn, ens chef og kollegaer, kaffemaskinen, it-systemet, printeren, stress og mange arbejdsopgaver). De undersøgelser der er lavet er ofte i kunstige miljøer hvor folk har vidst at der bliver lavet en undersøgelse og så er det ikke hverdagsopgaver man kigger på, men måske nogle specielle tests. Det er voldsom kompliceret at måle min produktivitet på en arbejdsdag. Hvis jeg ikke har en kunde der vil købe min time så er jeg jo ikke speciel produktiv er jeg? Eller hvis indeklimaet sløver mig så meget så jeg laver min opgave på 2 timer i stedet for 1 time så jeg er faktisk dobbelt så produktiv (hvis kunden betaler mig pr time vel at mærke).

Det er næsten umuligt at måle min produktivitet. Og der findes mange mennesker for hvem det er umuligt at måle produktivitet på i et service og videns-samfund.

Derfor er det stadigvæk op ad bakke i forhold til produktivitetsbegrebet. Men vi skal nok gøre det tydligt på det tidspunkt!

En sidste ting jeg hørte for første gang på denne tema-dag:

“Lige nu er der kun ca. 20 ventilationslærlinge på landsplan”

Hold da lige op! Det kan da slet ikke være nok til at dække behovet for dygtige og veluddannet håndværkere?! Her er da virkelig et emne der skal tages fat i!

 

En aller sidste ting. Det er et åbent spørgsmål til Ventilationsbranchen: Sælger I det gode indeklima eller ventilationskomponenter og ventilationsanlæg? Hvis I sælger det første så er der håb forude! :-)

Jeg tygger lige på lidt mere og så kan det være der kommer en part II af dette indlæg…

Kasper

 

 

Tagged with:
feb 08

Tagged with:
feb 04

Det her indlæg er ment mere som et diskusionsemne end en kommentar fra mig. Men jeg tror der er lidt om det som overskriften antyder lidt ironisk, at køling altid bliver set på med “onde” øjne. Er det nu altid sådan? Her snakker vi selvfølgelig køling for termiske komfort

Kan man lave et slags beslutningsskema hvor der ses på fordele/ulemper ved køling indendørs?

Køling er ofte godt for det termiske indeklima, dog er der en hårfin grænse mellem køling og “air condition” koldt som vi kender det f.eks fra Asien. Køling er godt når vi tager toppen af temperaturen men ikke når vi køler til bunden af komfortgrænsen (21-22 grader).

Køling kan også reducere ventilationsmængden, da vi jo ofte ventilerer for det termiske indeklima mere end det atmosfæriske indeklima. Hvad er forholdet mellem COP værdi af køleanlægget og ventilationsmængde for at fjerne den samme mængde watt? Med en stor nok COP værdi kan det betale sig energimæssigt at køle i stedet for at ventilere.

Et indspark i den debat vil f.eks. være at mange andre kommuner ikke vil have køling i deres bygninger. Men alligevel er der ofte høje termiske indeklimakrav (f.eks. de famøse 100 timer over 26 grader og 25 timer over 27 grader.) Det betyder at der ud over styr på solindfald og interne laster også skal en hel del luft til for at klare peak-situationer..

Det man selvfølgelig skal tage med i betragtning er at ventilationssystemerne bliver forholdsvis større for at kunne klare peak-situationerne. Og er der VAV på så betyder det at (forhåbentlig) at der ikke køres maksimum i særlig lang tid set over et helt år. Og et “overdimensioneret” anlæg er sådan set godt for energiforbruget pga. en relativ mindre SEL-værdi.

Men hvad nu hvis man tillod køling i de bygninger? Effektiv køling der var mere energibesparende end et tilsvarende ventilationsmængde der skulle til for at overholde indeklimakravene? Det er jo i sig selv en fordel. Men kan man tage det skridet videre og se på vedligehold og komfort.

Automatisk udvendig solafskærming er også noget fanden har skabt. Især for de mange brugere der arbejder på den anden side af solafskærmingen. Med køling kan vi måske overholde indeklimakravene uden solafskærmning og “nøjes” med få passive solafskærmende tiltag.

Så jeg tror ikke køling er noget fanden har skabt, der skal et par eksempler til hvor det energimæssigt er helt ok at køle ifht. at ventilere! Kender I til nogle?

Kasper

Tagged with:
preload preload preload