Lidt for meget røre i andedammen

Så er der nyt i “sagen om Steffens video”…

Ledelsen i ALECTIA har valgt at trække annoncen og filmen tilbage, og skriver blandt andet således

” Formålet med annoncen var at starte en debat med fokus på at styrke samarbejdet mellem ingeniører og arkitekter. Vi ville sætte fokus på, at det er i det tværfaglige samarbejde, vi skaber værdien. At vi i samarbejdet kan opnå meget mere, end vi kan hver for sig. Og det har vi jo mange gode eksempler på.

For at trænge igennem i medierne satte vi tingene på spidsen. Men vi indser nu, at de blev sat for meget på spidsen. Derfor har vi besluttet at trække annonce og film tilbage, for vi er på ingen måde interesseret i at blive uvenner med vores mange gode samarbejdspartnere i arkitektverdenen.

Vi beklager den støj, det har skabt – og ser frem til et fortsat godt og stærkt samarbejde”.

Sådan kan det gå, når man stikker næsen frem. Men debatten om tværfagligt samarbejde er fortsat vigtig. Jeg synes det er lidt ærgerligt fordi budskabet er stadigvæk vigtig – og jo måden det blev sagt på var måske lidt firkantet og karikeret – men come-on – vi ved godt vi ikke er arkitekter og det har aldrig været intentionen at tage noget arbejde fra arkitekterne eller for den sags skyld udvise dis-respekt for faget! Men på den anden side hvis man kommer til at træde nogle over tæerne må man også tage skraldet…

Steffens arbejde er super vigtigt fordi han netop har  udviklet et værktøj der gør at man kan sidde sammen med arkitekterne og vurdere forskellige design-strategier “in real time” i stedet for at ingeniørerne går tilbage på kontoret og regner i BE10, Virtual Environment, Bsim eller hvad de forskellige simuleringsprogrammer kaldes. Det må da være fremtiden??! Lige nu arbejder vi på at få mine produktivitets beregninger med så indeklimaets påvirkning på kontor ansattes produktivitet også kommer med i iDbuild.

Jeg håber ikke debatten stopper…ikke her og på Vibekes blog og Rasmus’s blog

Her er Steffens svar (super duber svar iøvrigt 🙂 )

Kasper

4 comments for “Lidt for meget røre i andedammen

  1. 5. marts 2012 at 19:13

    Hej Kasper (og Steffen)

    Jeg synes det var et godt forsøg. Lad reklamen blive et work-in-progres, som ikke nødvendigvis skal glemmes men mere være et eksempel på, at når det kommer til reklamer så skal Ark og Ing nok også arbejde bedre sammen 🙂

    Det er jo hverken være eller bedre end at de fleste arkitekter selv helt undgår at lave reklamer der fortæller den kære sandhed – man kan jo ende med at få en hel branche på nakken:)

    Vh Rasmus Brønnum

  2. Kasper
    5. marts 2012 at 21:08

    Hej Rasmus,

    Ja, jeg synes faktisk videoerne er rigtig godt forsøg på at fortælle om nogle kompetencer – de andre to er lidt mere “stille og rolige” 🙂 Det er en lidt anden måde at kommunikere på end den traditionelle – “se hvilke projekter vi har lavet”-agtige måde, som mange ingeniører (og arkitekter) benytter sig.

    Video som medie er jo super fedt – men det ved du jo godt, det har du jo selv skrevet om på din blog.

    Nå men det ændre jo ikke ved at samspillet mellem Ark og Ing stadigvæk kan tages op til revision for jeg er lidt i tvivl om hvor meget integreret design process (IDP) der reelt foregår “derude”. Jeg har i hvert tilfælde været med i mange konkurrencer hvor der er som det altid har været. Indrømmet – arkitekterne er ved at lære at der som minimum skal 250 mm isolering i ydervæggen – det behøver vi ikke fortælle længere. Men ellers, den reelle IDP foregår kun hvor enten vi siger vi vil – eller hvor det er et krav fordi energi/indeklima/bæredygtighed tæller 50% af bedømmelsen. Ellers er det min opfattelse af at slaget køre som det plejer – arkitekterne tegner, entreprenøreren siger det er for dyrt og ingeniøren klager over for små teknikrum. Eller er det mig der er helt galt på den?

    Kasper

  3. Jakob Strømann-Andersen
    5. marts 2012 at 22:11

    Hej Kasper – tak for en fin blog.

    Jeg er helt enig i, at Steffen´s store arbejde med iDbuild ikke må gå tabt i den oprørske andedam. Forhåbentligt kan diskussionen føde en større bevidsthed om vigtigheden af det integrerede samarbejde mellem ark og Ing.

    Generelt kan jeg dog ikke nikke genkendende til din opfattelse af processen ”derude”. Performancebaseret bæredygtighed er blevet et parameter i alle nye konkurrenceprojekter. Arkitekterne er blevet meget skarpere end de 250 mm som du giver udtryk for. Hvis du lytter efter diskuteres der ikke tal, men arkitektonisk kvalitet. Som Rasmus så klart udtrykker det i sin blog:

    ”Udfordringen er ikke at lande på det rigtige tal, men må være at få alle de [andre] arkitektoniske kvaliteter med mens man gør det.”

    Argumenteret på den måde, vil en optimering af arkitektonisk kvalitet have en højere energimæssig prioritet sammenlignet med en optimering af de tekniske systemer. Dette betyder vel, at i en design proces, vægter arkitektens ansvar højere end ingeniørens?

  4. Kasper
    5. marts 2012 at 22:59

    Hej Jakob,

    Helt enig om at det er vejen frem – og det er rigtigt at performancebaseret bæredygtighed er blevet et parameter – i de store high-end projekter, men hvad med 20 mill kroner projektet? Her er der ikke meget der hedder performancebaseret bæredygtighed (sat på spidsen) – en bygherrerådgiver i Sønderjylland – igen for eksemplets skyld ikke for at hænge nogen ud i Sønderjylland – der kunne også have stået Århus, hvor jeg bor 🙂 ved desværre ikke meget om bæredygtighed og det slår igennem i byggeprogrammet.

    Jeg tror du har ret i at det IDP tanken er gældende på mange af de store projekter – men det forbliver ved intentionen på størstedelen af projekterne. Og det er det der skal ændres…!

    Jeg er sikker på at samarbejdet mellem Ark og Ing er forbilledligt i langt de fleste tilfælde, men det er fordi Ark og Ing har det godt med den måde at arbejde på (som man altid har gjort).

    Jeg har desuden også været på meget store konkurrenceprojekter hvor bæredygtighed var en ydelse på samme niveau som installationerne – altså bare noget der skulle beskrives, men ikke noget der blev dyrket, integreret og initieret fra arkitektens side i konkurrencefasen. Bevares man opfylder og beskriver byggeprogrammets veldefinerede mål om bæredygtighed, energi og indeklima – men IDP – hvor blev den af? Helt sikkert at jeg som Ing kunne have gjort mere for at dyrke processen (og det skal jeg blive bedre til!), men det er heller ikke min opfattelse af at IDP er noget som arkitekterne tit faciliteter. Man kunne godt foranledes til at tro at arkitekterne og ingeniørerne (igen ikke alle!) egentlig havde det meget godt med de roller som “altid” har været der – for det er sq lidt besværligt at de ingeniører kommer og blander sig i geometri, vindues-areal og de har endda også noget at sige om materialevalg (pga afgasning til indeklimaet) og samtidig er det jo også “lettere” for en ingeniør hvis alt er tegnet og han/hun bare skal tegne et par føringsveje og håbe at teknikrummet er stort nok…(hvilken smiley er der for ironi?)

    Så bottom-line er at jeg tror det er vigtigt at vi også adskiller de store projekter og de projekter der har super meget fokus på bæredygtighed, indeklima og energi fra langt de fleste projekter – for her er jeg ikke så sikker på du har ret i din kommentar. Men jeg håber selvfølgelig jeg tager fejl! Det er jo et spørgsmål om tid så er IDP en integreret del af alle projekter.

    Fedt med noget debat…tak for kommentaren Jakob!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *