Artikel # 2 HVAC 5 – Diskussion af indeklimakrav

Så er det nye HVAC trykt….Og denne gang er den interessante artikel i omkring hvilke alternative krav man stille til termisk indeklima iht. de krav omkring maks 100 timer over 26 grader og 25 timer over 27 grader, der gælder i dag for lavenergiboliger.

Problemstillingen er at de 100/25 timer er en operativ temperatur og operativ temperatur er kun en del af de parameter der påvirker termisk komfort (jf. Fangers komfort-ligning). Derudover er der jo også beklædning og aktivitetsniveau som har en stor betydning for hvornår man føler termisk komfort.

Argumentationen for at bruge 100/25 timer kravet i kontorbyggeri giver delvis mening i og med at folk har samme aktivitetsniveau og at beklædningen også er ret ens. Men at overføre de samme forudsætninger til boliger giver ikke umiddelbar mening. Dels fordi det medfører store konsekvenser for ens installationer og design, hvis man skal opretholde 26 grader i maks 100 timer om året og faktisk i endnu mere udtalt grad at overholde de 27 timer i maks 25 timer om året.

Antager vi nu at folk laver mindre og har mindre beklædning på end på et kontor og kigger vi på PMV – så kan jf. artiklen komforttemperaturen stige til 28 grader fra 26 grader. Og det har en indvirkning på vores systemer (mindre systemer og dermed mindre energiforbrug til følge).

Læs artiklen og kom gerne med kommentar….det er nogle vigtige betragtninger som giver et bud på et alternativt krav man kunne stille i Bygningsreglementet i stedet for temperaturkravet….

 

Kasper

 

1 comment for “Artikel # 2 HVAC 5 – Diskussion af indeklimakrav

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *