Skal dit indeklima være et svævefly eller en airbus?

Hvorfor eksisterer indeklimaproblemer stadigvæk i moderne bygninger? Hvorfor lærer vi ikke af vores fejl? Man skulle tro, at ’evolutionen’ inden for byggeri havde elimineret alle dumme fejl, så vores bygninger fremstår som perfekte eksempler på, hvordan et optimalt indeklima opnås samtidigt med et lavt energiforbrug. Men sådan er virkeligheden desværre ikke, bygninger er dumme og skal i høj grad hjælpes på vej af både mennesker og mekanik.

 

 ”I gamle dage kunne de bygge huse”. Den udtalelse hører man ofte. Så tænker man måske tilbage på arabiske bygninger, hvor de naturlige elementer udnyttes optimalt, så der opnås et behageligt indeklimamiljø, selvom udemiljøet er ekstremt varmt. De traditionelle malaysiske ’kamponger’ er åbne og ’luftige’ med store udhæng for at beskytte mod solens stråler. Dengang tog man notits af de gængse vejrforhold og byggede husene derefter.

Indeklimaudfordringer i det kolde nord

Nu står vi overfor en anden udfordring heroppe i det kolde nord end i de varme egne af jorden. Vores traditionelle huse har givetvis ikke været indeklimamæssige optimale om vinteren uden nogen form for opvarmning. Her blev dyrene samlet under samme tag som menneskerne, så de kunne bidrage til opvarmningen.

Senere begyndte vi at bygge tungere bygninger, så variationerne i udeklimaet blev dæmpet indendørs. Vi opvarmede kun dele af husene og flyttede sammen i rum med en opvarmningskilde. Traditionelt set har vi dermed også tilpasset vores bygninger til vejret og forbedret dem løbende.

Ser man overordnet på vores bygninger, kan de opfattes som dumme. Det er bygnings-designeren, der kan give dem en form for intelligens ved at tænke de lokale vejrlige forhold ind i bygningsdesignet. Men bygninger af den type er passive med de begrænsninger, der heraf medfølger.

Svævefly-analogien

 

Grundformen af bygninger uden mekaniske tiltag kan sammenlignes med et af de simpleste former for flyvende transportmidler – et svævefly. Det er designet, så det kan udnytte de primære elementer termik og vind. Ved at udnytte elementerne kan man komme fra A til B. Er flyet designet godt, kan man udnytte vind og termik mere effektivt, og er pillotten god kan man flyve længere. Kommer der uvejr vil passagerne opleve en ret ubehagelig rejse. Generelt kan man sige, at man er i naturens vold, da man ikke har kunstige/mekaniske hjælpemidler til at hjælpe en.

Det samme kan man sige om en ’traditionel’ bygning. Funktionen er ikke at transportere noget fra A til B, men at beskytte mod udendørsforhold. Der er derfor, vi i første omgang bygger bygninger. Men vejret vil også for den traditionelle bygning give ubehagelige oplevelser for brugerne. En dygtig designer kan designe en bygning, der er optimeret så godt som muligt i forhold til de givne forhold. Og brugerne i huset vil også opleve en rejse, der er behagelig eller ubehagelig.

Sådan er det ikke i det moderne fly eller den moderne bygning. Eller rettere her burde en ubehagelig oplevelse ikke være mulig. For her er der gennem årtier introduceret en masse tekniske hjælpemidler, der alle sammen skal være med til at sikre en behagelig oplevelse.

 

Større og større krav til moderne byggeri

Med stramningerne af energiforbrug i bygningsreglementerne og øget fokus på indeklimaet, stilles der større og større krav til, hvad bygningerne skal præstere. Marginalerne for tilladte udsving bliver mindre ellers fungerer vores bygninger ikke efter hensigten.

For at imødekomme kravene til lavt energiforbrug, godt indeklima, bæredygtighed, fleksibilitet osv. er der indført en masse automatiske og styrende funktioner i bygningerne. Automatisk solafskærmning sikre mod overophedning om sommeren, men kan også tillade solindstråling om vinteren, når der er brug for varmetilførsel.

Systemerne snakker ikke godt nok sammen

Behovsstyret ventilation sikrer et godt atmosfærisk indeklima alt afhængig, hvor mange der benytter lokalerne og lukker ned, når der ikke er folk, så der spares energi. Dagslysstyret belysning dæmper eller øger kunstbelysningen alt efter brug og dagslysforhold. Varmetilførslen reguleres ligeledes efter behov, solindstråling og internt varmetilførelse.

Problemet ligger ofte i, at disse forskellige systemer ikke ’snakker’ godt nok sammen, ikke er fleksible ved ændringer af brugeradfærd og kan være voldsomt kompliceret at bruge for manden på gulvet, der driver bygningen. Får vi ikke styr på disse problemer, får vi også bygninger i fremtiden, der har et dårligt indeklima og et større energiforbrug end forventet. Og så kan vi vinke farvel til samtlige mål om CO2-reduktioner og bæredygtige løsninger. For en mulig løsning på problematikken kan man igen kigge mod luftfarten for inspiration.

Airbus A380-analogien

 

Et moderne passagerfly som Airbus A380 skal sikre en behagelig rejse for passagererne, en brændstof-optimeret flyvetur, mulighed for korrektion af ruten alt efter fremtidige vejrforhold osv. Men det er ikke pga. en dygtig pilot, det er pga intelligent brug af tilgængelige informationer. Faktisk kan en Airbus A380 dårligt nok lette uden brug af computere. Et jagerfly vil falde ned, hvis computere ikke hele tiden korrigerede justeringen af flaps, hastighed og andre flyvetekniske foranstaltninger.

 

Problemet i den moderne bygning med masser af teknik er, at der ikke er en ordentlig ’computer’, der intelligent styrer bygningen. Det er faktisk også muligt at komme fra A til B på en energieffektiv og behagelige måde uden at være en erfaren pilot. Computerne hjælper én på vej.

Styring af bygninger i dag

Hidtil samles bygningsinformation i et CTS-system, der så sender signal til styringsenheder (motor-spjæld, solafskærmning, motor-ventiler mm.). Hvordan data kommer ind i CTS-system og videreformidlet er ofte svært at forstå for driftsfolk, som ikke har en ingeniørmæssig baggrund. Sker der ændringer i brugeradfærd eller fejl i bygningerne, bliver man nødt til at tilkalde CTS-eksperter til skyhøje honorar for at få ændret setpunkter eller et logo i CTS-systemet.

Desuden foretages CTS-programmeringen oftes af folk, der er IT/automatik-kyndige og har et større fokus på det signal-tekniske end det energi- og indeklimamæssige. Det kan medføre, at vigtig information for at styre bygningen så energieffektivt og indeklimaoptimeret som muligt går tabt i programmeringen eller slet ikke er muligt at ’oversætte’ til et brugbart CTS-sprog. Er en bygherre heldig, så fungerer styringen af bygningen fra første dag, den bliver taget i brug. Men det er bemærkelsesværdigt, at der ofte bliver accepteret en indkøring af bygningen på over et år. Hvorfor accepteres det?

Årsager til dårligt indeklima

I vores praktiske hverdag som rådgivende ingeniører ser vi ofte indeklimaproblemer i bygninger der er få år gammel. Grunden dertil kunne være som beskrevet ovenfor: utilstrækkelig styring i forhold til de krav der bliver stillet til energi og indeklima. Andre årsager kunne være:

–      Dårligt design (manglende samarbejde mellem arkitekt og ingeniør).

–      Dårlig udførelse og dårlige komponenter (fokus på det billige projekt fra bygherres side- f.eks. set i nogle totalentrepriser – medfører besparelser som i sidste ende medfører et kvalitetsfattigt byggeri).

–      Manglende overlevering omkring energi og indeklima fagene imellem (både imellem ingeniør-fagene men også imellem partner i byggeriet).

–      Manglende fokus på drift og vedligehold.

–      Manglende viden omkring konsekvenserne ved at få et dårligt indeklima – hvilket gør at der ofte gås på kompromis med indeklimakravene for at spare penge.

Især manglende eller utilstrækkelig fokus på drift og vedligehold af bygninger kan have store konsekvenser for indeklimaet og energiforbruget. Når service-lampen i vores egen bil indikerer at det er tid til at sende bilen på værksted for at få serviceret bilen – aflyser vi groft sagt alt i kalenderen for at få kigget bilen igennem –  for det er jo farligt at køre i en bil der ikke er i tip-top stand. Men hvad med vores bygninger? Hvor mange bygninger har et detaljeret og log-bart service-system, der fortæller os at nu skal ventilationsanlægget serviceres, kanalerne renses eller styringen justeres? Måske er det let ”sparede” penge at slække lidt på serviceringe, for hvad er konsekvenserne!?

Konsekvenserne vil jeg ikke komme ind på her, men de er mange og vi ser dem ofte, f.eks: – klager der skal håndteres, helbredsmæssige problemer, konstruktionsmæssige problemer og reduceret produktivitet.

En mulig løsning

 Hvordan løser vi så problemet med et dårligt indeklima i moderne bygninger? Basalt set snakker vi om et paradigme skifte i dansk byggeri. For der er ikke et fag, der bærer skylden. Vi skal blive bedre til at formidle konsekvenserne ved et dårligt indeklima og et forøget energiforbrug. Det er ikke nok at bygherre stiller krav til et godt indeklima i byggeprogrammet. Der skal også følges op løbende, i design og byggefasen, men også især efter bygningen står færdig. Det kan godt være at det økonomisk bliver en smule dyrere at afsætte ressourcer der skal sikre at man når i mål med visionen om et bæredygtigt byggeri, men totaløkonomisk – især når produktivitet og helbred af brugerne tages i betragtning – kan det sagtens betale sig.

 

4 comments for “Skal dit indeklima være et svævefly eller en airbus?

  1. Morten Norman Lund
    13. september 2012 at 09:54

    Hej Kasper

    Først tak for en god blog der altid har spændende indlæg med en god relevans. Der er lige et par ting jeg gerne vil tilføje til dit indlæg, specielt omkring årsagerne.

    Du citere dårligt design som et manglende samarbejde mellem Ark og Ing men det er jo ikke rigtigt grunden. Som Ingeniør i Arkitektur har jeg lært at det sagtens kan lade sig gøre at designe sig ud af en lang række problemer. Men når man kommer ud i virkeligheden lære man hurtigt at sådan gør man ikke og der er specielt en grund til dette; nemlig kontrakter!
    Arkitekterne tager sig simplethen ikke af indeklimaet fordi det som regle ikke står i deres kontrakt og ingeniørene går sjældent ind i en designfase af samme grund er min erfaring. Igen er dette jo ikke hele forklaringen.
    Den forklaring jeg altid kommer tilbage til er dårlig bygherrerådgivning. Hvis indeklimaet spesificeres fra start og kontrakterne er skrevet ordentligt så bliver Ark og Ing nødtil at arbejde tættere sammen (hvilket er noget vi sagtens kan, det har vi bevist) med et bedre indeklima som resultat.
    Du har helt ret i at der er nogle voldsome mangler i designet af de styringssystemer man bruger men det er et problem der sagtens kan løses hvis vi tog hånd om det.

    En lille note til din analogi med svævefly og Airbus; Air France Flight 447 styrtede ned på grund af at piloten ikke forstod hvad flyets computere havde gjort. Blot for at sige at designet af systemerne skal være forståeligt for en bruger.

    Mvh Morten Lund

  2. Kasper
    13. september 2012 at 10:34

    Hejsa Morten,

    Jeg er helt enig i dit synspunkt…! Det kan godt være det ikke fremgår klart af indlægget. Jeg er helt sikker på at når ARK og ING sætter sig ned og pragmatisk går ind til en opgave hvor fokus er at skabe det gode indeklima, så er jeg stensikker på at det kan lade sig gøre. Jeg har stor tiltro til designteams bestående af både ARK og ING-disciplinerne. Problemet er at i mange tilfælde er der ikke ”rum” til at udfolde sig.

    Udbudsform/Økonomi/Kontrakter/Manglende Bygherrerådgivning/Tid er helt sikkert store syndere i hvorfor vi ender med “dårlige” bygningerne indeklimamæssigt. Og faktisk nok de primære årsager.

    Så er der de tekniske aspekter med at systemerne ikke snakker ordentlig sammen. Det er til at løse. Men igen skal der fokus på det.

    Analogien med svævefly/moderne passagerfly skal jo vise et billede på at vores i moderne bygninger skal oplevelsen være ligesom at flyve i det moderne passagerfly. Men drift og vedligehold af vores bygninger kan slet ikke sammenlignes med drift og vedligehold af et passagerfly. Og når vi ikke vedligeholder vores bygninger ordentligt så går det ud over passagerne. Med reduceret produktivitet, sygefravær, klager osv. til følge.

    Jow jow så styrter der en Airbus ned i ny og næ, men heldigvis dratter de ikke ned med samme frekvens som vi oplever dårligt indeklima i bygnigner 🙂

    Tak for input!

    Kasper

  3. Hanne
    6. november 2012 at 15:12

    Hvad kom der egentlig ud af den der snak om indeklima-skala (støj): http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/06/18/075237.htm?rss=true ?

  4. Kasper
    6. november 2012 at 16:52

    Hejsa Hanne,

    Den indeklima-skala der bliver refereret til er den der hedder DS3033 “Frivillig klassificering af indeklimaets kvalitet i boliger, skoler, daginstitutioner og kontorer” Jeg har skrevet om den her:
    http://www.detgodeindeklima.dk/?tag=ds3033

    Jeg skulle have været på kursus i den standard i denne uge, men det blev aflyst pga. for få tilmeldninger og fordi Dansk Standard vil ændre standarden. Den er simpelthen ikke brugbar nok. Idéen er god nok, men indeklimaet er en kompleks sag som er svær at gøre generel og sætte på skala.

    Støj er en af de indeklima-parametre folk klager mest over. Jeg lavede en undersøgelse i USA i 2004 hvor jeg undersøgte en kæmpe amerikansk indeklima spørgsmålsdatabase. Resultater var blandt andet at akustik var det som blev bedømt værst på en skala fra tilfreds til utilfreds. Her efter kom temperatur og luftkvalitet. Sjovt nok var det faktisk ikke støj-niveauet folk bedømte værst, det var det som hed “Speech Privacy”. Det betyder indholdet af støjen. F.eks. at man bliver fanget af en “faglig ligegyldig” samtale eller andre overhører hvad man snakker om.

    Håber det er svar nok. Ellers skriv igen!

    Kasper

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *