Indeklima og produktivitet – fra teori til praksis

Følgende artikel kan læses i HVAC #9 2013 eller PDF af artiklen her: HVAC 9 2013

Indeklima og Produktivitet – fra teori til praksis

 

Nu har jeg snart i 10 år beskæftiget mig med sammenhængen imellem et dårligt indeklima og en forringet produktivitet – både på forskningsniveau- og som rådgiver. Og efter de 10 år står jeg lidt tilbage med den fornemmelse at hvad man i mange år har anerkendt på forskningsniveau stadig ikke rigtigt har ”rykket noget” ved almen praksis. Jo, der er kommet mere fokus på indeklimaets betydning på trivsel og produktivitet, men det forankrer sig ikke i projekterne og i som et struktureret beslutningsgrund for en bygherre. Lige nu beskrives sammenhængen mellem indeklima og produktivitet som en sidebemærkning – som ingen tør og vil forholde sig nærmere til.

 

Derfor er det på tide at vi spørger os selv: fortæller vi (rådgivere, forskere, producenter mm.) om sammenhængen mellem et dårligt indeklima og en forringet produktivitet til de rigtige personer og på den rigtige måde? Og hvad er barriererne for at det gode indeklima ikke er prioriteret fra dag 1 af tankerne om et nybyggeri eller en renovering finder sted?

 

Jeg vil i denne artikel prøve at fremhæve nogle kritikpunkter der kan være med at til svare på overstående spørgsmål.

 

Punkt 1: Hvorfor er det næsten kun ingeniører der interessere sig for emnet?

Historisk set har effekten af et dårligt indeklima på produktiviteten været i fokus siden starten af 1900-tallet. De mest berømte eksperimenter blev udført i slutningen af 1920’erne og i 1930’erne. Hawthorne-eksperimenterne, hvis resultater blev kendt som Hawthrone-effekten udgjorde grundstenene for det vi kender som moderne HR i virksomhederne. Desværre medførte det også skriften på gravstenen for effekten af det fysiske miljø på produktiviteten.  Resultaterne var blandt andet at ”opmærksomheden” på medarbejderne var essentielt og at det fysiske miljø (belysning) ikke havde nævneværdig betydning. Eksperimenterne blev ledet af en australsk/amerikanske psykolog Elton Mayo og man kan måske argumenter for at resultaterne medførte at psykologerne fremadrettet ikke har fokuseret på effekten af fysiske miljø på produktiviteten. I hvert tilfælde er det mærkeligt at et område vedrørende mental præstationsevne ikke har været domineret af forskning fra psykologer, men mere eller mindre overladt til ingeniørerne. Efterfølgende i nyere tid har flere studier af Elton Mayos Hawthorne-data fundet flere kritiske fejl i studierne, så resultaterne kan slet ikke regnes for valide resultater. For mere information omkring de nyere studier vedrørende sammenhængen mellem indeklima og produktivitet henvises til HVAC 2006 nr 8.

 

Punkt 2: Udfordringen med indeklima og produktivitetsforsøg

Når man dykker lidt ned i de forskellige eksperimenter, som har undersøgt effekten af indeklima på produktiviteten, findes der generelt to typer af eksperimenter: Klimakammer-eksperimenter og felt-eksperimenter. I klimakammer-eksperimenterne kan man kontrollere alle fysiske forhold (luftmængde, luftkvaliteten, temperaturen, antal personer osv.) kort sagt alle ting, der gør felt-eksperimenter ”besværlige” og som øger omkostningerne. I felt-eksperimenterne har man til gengæld et naturligt miljø som testpersonerne er vant til at færdes i. Og kan man samtidig måle produktiviteten uden at ”forstyrre” testpersonerne i felt-eksperimenter, har man en nær-perfekt forsøgsopstilling. Sammenholder man de to typer eksperimenter, så viser resultaterne ikke en entydig sammenhæng imellem et forbedret indeklima og en forbedreret produktivitet især for klimakammerforsøgene. Der er nogle forsøg der viser en positiv sammenhæng, nogle viser ingen sammenhæng og andre viser endda en negativ sammenhæng i mellem et forbedret indeklima og en forbedret produktivitet. Det er mere entydighed for felt-eksperimenterne, hvor der oftere er en positiv sammenhæng. En af de store udfordringer med produktivitets-eksperimenter er antallet af forsøgspersoner – jo flere forsøgspersoner jo bedre statistisk materiale, men jo dyrere eksperimenter. Og så især også at de effekter man leder efter (en øget produktivitet ved et bedre indeklima) hurtigt kan ”drukne” i alt muligt andet der påvirker produktiviteten på en arbejdsplads (løn, familiære forhold, problemer med chefen, deadlines osv.).

 

Punkt 3: Formidlingen af resultaterne fra forsøgene

Jeg var med til at udføre en af første større skoleundersøgelse vedr. indeklima og indlæring. De blev udført  på Rungsted Skole tilbage i 2004-2005, hvor blandt andet tal som 10-20% “forøgelse” i indlæringen ved et godt indeklima kommer fra.  Jeg vil tillade mig at kommentere de her procent-satser, fordi jeg mener der generelt er nogle udsagn som man skal passe på – og som reelt måske ikke fremmer “produktivitetsargumentet” som et argument for at vælge et bedre indeklima. Min primære anke mod at bruge de høje procentsatser er, at de hurtigt kan blive misforstået. Det kan opfattes sådan, at man vil opleve en 10-20% forøgelse hele tiden, hele året rundt i en bygning – sådan er virkeligheden desværre ikke. Det er rigtigt, at en eller to af testene fra Rungsted-undersøgelsen viste en effekt på 10-15%. Men det var et øjebliksbillede af en effekt (f.eks. 28 grader reduceret til 22 grader) på en bestemt type psykologisk test.

Tager man termiske indeklimaproblemer i Danmark, er de ofte meget koncentreret til en relativ kort periode af året. Typisk fra juli-aug. Sjovt nok der hvor eleverne er på sommerferie. Så ja, det kan være, at det er varmt i nogle timer i løbet af et år og rigtigt varmt i få timer – og i de timer bliver man påvirket med 10-15% på indlæringen – men fordelt over hele året vægter dette ikke specielt meget. Den samlede forøgelse over et år bliver måske 2-3%. Forskningen viser at effekten af dårlig luftkvalitet på produktiviteten er ikke så stor som den termiske effekt – men til gengæld kan luftkvaliteten være dårlig hver dag hele året rundt. Så her kan man i visse tilfælde også opnå 2-3% forøgelse ved et bedre indeklima over et helt år.

 

Når dette er sagt, hvorfor skulle det så være bedre at sige 2-3% forøgelse end 10-20%? Fordi 10-20% simpelthen virker for godt til at være sandt – hvilket det også er. Hvis man økonomisk begynder at regne på hvad 10-20% forøgelse af produktiviteten reelt betyder i f.eks. et kontor så er det mange, mange, mange penge. Ganger vi det op på samfundet, så taler vi en forøgelse svarerende til det nuværende bruttonationalprodukt. Derfor er der ingen der tror på det, og så bliver den nok så vigtige sammenhæng mellem indeklima og indlæring/produktivitet opfattet som lidt varmt luft der fyres af for at opnå opmærksomhed. En 10-20% forøgelse af produktiviteten vil medføre en business-case som ingen administrerende dirktør vil godkende. Hvorom én procents forøgelse af produktiviteten i en virksomhed og på samfundsplan også er mange penge – men jeg kan uden problemer sandsynliggøre en forøgelse på én procent i forhold til en forøgelse på 20%.

 

Vi SKAL fortælle historien om at der er en sammenhæng imellem et bedre indeklima og en forøget produktivitet – det er bare måden det fortælles på som skal ændres.

 

Punkt 4: Hvem fortæller vi omkring sammenhængen til?

Jeg har flere gange været ude for at fortælle om emnet ”Indeklima og produktivitet” hvorefter f.eks. en arkitekt eller en ”ikke-tekniker” kommer op til mig og siger, at det var den en spændende tilgang og det havde de ikke hørt før. Så der er stadigvæk mange ude i den danske og internationale verden, der ikke ved noget om sammenhængen endnu. Så for det første, hvordan kommer man ud med budskabet, og for det andet, til hvem giver det størst værdi at fortælle om det? Måske skal vi ikke længere ”fortælle” om det! Vi bliver nødt til at ”vise” det! På samme måde som vi arbejder med et energibesparelse-scenarier, hvor fordele/ulemper ved at investere i energibesparende tiltag vises, så skal indeklimakonsekvenserne og deraf produktivitetspåvirkningen illustreres så det kan indgå som beslutningsgrundlag. Ellers er det bare snak! Og de personer der kan bruge et beslutningsgrundlag er i toppen af beslutningskæden – så det er dem vi skal have fat i og vi skal snakke det sprog de snakker – ikke teknik og teori – men økonomi og velargumenterende business cases’.

 

Sammenfatning

Skal man sammenfatte de fire punkter som jeg har beskrevet her (der er sikkert dobbelt så mange som også kunne indgå i betragtningerne), så kan man understrege følgende:

 

  • Vi skal have psykologerne, antropologerne, sociologerne, pædagogerne og medicinerne (udover ingeniørerne) til at interessere sig mere for indeklima og produktivitet. Tværfaglig forskning indenfor området må være vejen frem.
  • Der skal udføres mange flere forsøg på universiteterne og i det private virksomheder. Det nuværende datagrundlag skal styrkes.
  • Vi skal blive meget bedre til at formidle sammenhængen. Lad være med at fortælle om sammenhængen mellem indeklima og produktivitet med for store tal på bundlinjen – selv meget små forøgelser medføre store summer og tilbagebetalingstider på investeringer i et bedre indeklima der er væsentlig bedre end de fleste energibesparelsestiltag. Synliggør og sandsynliggør sammenhængen!
  • Og sidst, men ikke mindst, så skal budskabet formidles til de rette personer.

 

Som jeg ser det, hænger vi stadigvæk fast en intern faglig diskussion omkring indeklima og produktivtit, og vi bliver som fagfæller (forskere, rådgivere, producenter, leverandører) nødt til at trække i samme retning så har vi at gøre med et mest hårdtslående argument for at prioritere indeklimaet højest i beslutningsprocessen. Jeg ved der er sammenhæng – lad os bruge det på den rigtige måde så vi kan får indeklimatoget til at køre rigtig hurtigt.

 

1 comment for “Indeklima og produktivitet – fra teori til praksis

  1. 19. september 2013 at 13:34

    VEDR.: “Indeklima og produktivitet – fra teori til praksis”, Kasper Lynge

    Jeg har været endnu længere i ventilationsbranchen end Kasper Lynge, og kan drage samme erfaring.’Ventilation’ er og bliver en mere “elastikagtig” størrelse end fx ‘varme’.
    Fru Jensen eller Hr. Andersen har ingen problemer med at indstille radiatortermostaten, så varmen passer til komfort uden at have kendskab til PMV eller lignende størrelser! Men hvad med ventilationen? Kan Fru Jensen og Hr. Andersen vurdere denne?
    Det vil være enormt kompliceret at lave forsøg (som holder i retten!), der viser en markant produktivitetsstigning ved øgning af ventilationsmængden. Jeg tror desværre ikke rigtig på det. Ja hvis ventilationen er elendig, så giver det mening. Et af de trods alt sikre tegn på en god sammenhæng, er brug af naturlig ventilation til sommerkøling. Alle personer vil logisk åbne et vindue eller dør for at skabe naturlig ventilation til sommerkøling og herved opnå komfort.
    I vores arbejde har vi nogle gange stødt på ventilationsanlæg som ikke var i drift og uden klager over dårlig luft! Hvad gør vi lige her?
    Jeg har selv opfundet et lidt primitivt argument; men synes det holder. Vi skal over til TV. Alle kender til billedrøret og de fleste personer var egentlig meget godt tilfredse med kvaliteten. Men har man først prøvet et TV med fladskærm vil man ikke bytte tilbage igen. Sagt med andre ord har man først prøvet at bo i et parcelhus med mekanisk balanceret ventilation, vil man ikke bytte igen.
    Ventilation er og bliver en “usynlig” størrelse, som de fleste har svært ved at forholde sig til. Det er nemmere med ‘procesventilation’. Når der arbejdes med lugtende stoffer eller farlige stoffer/gasser giver det helt logisk mening med procesventilation. Jeg er bange for, at ventilationsbehov af hensyn til luftkvalitet
    på en eller anden måde skal revurderes eller fremstilles på en ny måde med nye argumenter. Hvis vi kikker på lyd og lydgener (støj). Så ved enhver efterhånden, at arbejde i støj på sigt ødelægger hørelsen. Kan vi gå denne vej med argumenter for ventilation!?
    Hilsen
    Christian Drivsholm
    8450 Hammel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *