Skulle vi ikke finde ud af omfangets problem?

Jeg har en hypotese…den hypotese er selvfølgelig baseret på personlige observationer, men da jeg arbejder med indeklima kan jeg selvfølgelig være lidt biased, da jeg ser og hører om de “dårlige” tilfælde. F.eks. når jeg læser en artikel som den her:

http://politiken.dk/ibyen/nyheder/gadeplan/ECE2108038/fleksibiliteten-fungerer-bedst-paa-koebenhavnsk-universitet/

Hvor, jeg citerer fra artiklen:

Trods akustisk dæmpning i gulv og loft er der altså pivåbent til naboklassen. Så når studerende på den ene uddannelse forsøger at forstå principperne for lysets brydning gennem en brillelinse, må de finde sig i, at nabouddannelsen er ved at se en film om markedsføring, mens en tredje er i gang med en projektfremlæggelse af deres design.

Og de må tilmed knibe øjnene sammen for at se, hvad der foregår på de skærme, der er hængt op i sydvendte vinduer uden solafskærmning.

Jeg læser ovenstående som indeklimaproblemer med akustik og belysning (og sikkert også termiske indeklimaproblemer om sommeren).

HYPOTESE:

Mange af vores nybygninger og renoveringer ender enten med problemer for brugerne bagefter byggeriet er færdigt eller for driftfolkene der skal afhjælpe alle problemerne så de bliver begrænset. 

Det har økonomiske konsekvenser, fordi at rette fejl i driftfasen i forhold til i designfasen er mange gange dyrere. Og så er der selvfølgelig de direkte omkostninger ifbm. reduceret produktivitet, sygefravær osv.

Men lige nu er det en hypotese….jeg kunne godt tænke mig at finde ud af omfanget?

Man kunne starte med at undersøge kvaliteten af større bygninger indenfor de sidste 5 år i Danmark. Vigtige parametre, der skal med i analysen er entrepriseform og løbende fokus på indeklima.

 

Er der nogle der vil være med til at lave sådan en analyse!?

 

Kasper

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *